Smedebakken - sunde schæferhunde til tjeneste og konkurrence, plus alt i udstyr til husdyr
Smedebakken - sunde schæferhunde til tjeneste og konkurrence, plus alt i udstyr til husdyr
Smedenbakkens aktive tjenestehund Tayson - se mere under avlhanner eller besøg os i pannerup
Smedebakken schæferhunde til tjeneste og konkurrence samt foder, udstyr og legetøj til alle dyr Smedebakken schæferhunde til tjeneste og konkurrence samt foder, udstyr og legetøj til alle dyr Smedebakken schæferhunde til tjeneste og konkurrence samt foder, udstyr og legetøj til alle dyr Smedebakken schæferhunde til tjeneste og konkurrence samt foder, udstyr og legetøj til alle dyr

Køb af hund ved Smedebakken

Anskaffelse af en schæferhund  er en beslutning, som rækker langt ud i fremtiden, og bør derfor ske efter nøje overvejelser.

Lige som du har nogle krav og forventninger til os som opdrættere, tillader vi os også at have nogle forventninger til dig, som vi skal aflevere vores "hjerteblod" til.

Vi forventer:

at du før anskaffelsen gør op med dig selv, om det overhovedet er en schæferhund du skal have. Selvfølgelig er det ubetinget verdens dejligste hund, men da det er et levende væsen og ikke en ting man tager ned fra hylden når man har tid, lyst og lejlighed, SKAL du have gjort op med dig selv, om det reelt set er en schæferhund du skal have.

Når du så har fundet ud af, at du vil kunne give din hund et godt liv er du velkommen til at kontakte os.

Her i huset har vi ALTID kaffe på kanden (og mulighed for at lave the), så vi aftaler at mødes. Her vil du - tag gerne hele familien med, og specielt evt. børn - kunne se os an og fortælle om dine forventninger til hunden, os som opdrættere osv. Vi vil også kunne se dig lidt an, og fortælle om vore forventninger til de enkelte hvalpe, forventninger til dig som hundefører osv.

Hvis vi lever op til dine forventninger - og du til vores - kan vi indgå en aftale. Herefter forventer vi, at du kommer og besøger hvalpen et par gange eller mere inden afhentningen.

Det er meget vigtigt for schæferhunden som race - og for os, at hunden fotograferes for HD og AD når den er ml. 14 og 18 måneder gammel. Derfor har vi gjort det NEMT og ØKONOMISK ATTRAKTIVT for dig at indgå aftale herom. Vi sørger for at lave aftale med dyrlægen, vi indhenter  - og betaler - rekvisitioner og bedømmelse ved DKK. Når billederne er taget og bedømt af DKK refunderer vi kr. 500,- til dig. Dermed får du reelt ca. kr. 1.000,- retur i forhold til købsprisen!   

Da vi opdrætter BRUGShunde, forventer vi at du - som udgangspunkt - går til træning med hunden hele dens liv. Vi har ingen krav eller forventninger om, at hunden skal til DM eller VM, men trænes det skal den, og det er der mulighed for i flere gode foreninger. F.eks

Schæferhundeklubben for Danmark
Dansk Politihundeforening (PH)
Danmarks Civile Hundeførerforening (DcH)
Redningshundetræning
m.fl.

Der er ingen tvivl om, at det er i Schæferhundeklubben eller PH der er størst specialviden om netop en schæferhund, men vi skal ikke diktere hvor du går til træning. Vi har selv træningsmæssig erfaring fra begge disse foreninger, samt kendskab til andre, og vil selvfølgelig være behjælpelig med råd og vejledning om hvilken forening, der passer til dig.

Du kan forvente:

At hvalpen har DKK-stambog.
At hvalpen er ID-mærket med chip (krav for at hunden kan rejse over grænserne fra 2011).
At hvalpen er registreret i Dansk Hunderegister.
At hvalpen har fået 3 gange ormekur.
At hvalpen har dyrlægeattest på, at den er sund og rask.
At hvalpen sælges som det den er - en BRUGShund (sikrer udvidet garanti for køber).
At der i købekontrakten gives en klar udvidet 2-årig garanti på sundhed, drifter, væsen mv.
At modtage vores folder, "Velkommen hos Kennel Smedebakken", hvor du kan læse om hvalpens opvækst her hos os, hvalpens udviklingsfaser, fodring og generel pleje af din nye hvalp.
At dine opdrættere (Loni og Allan) har STORE krav til den opdrætter de selv ville købe hvalp hos, og at ALLE disse krav - og flere til - er mere end opfyldt mht. hver eneste hvalp, der rejser fra Smedebakken.
At du har købt en hvalp hos opdrættere, som bestræber sig på at være hudløst ærlige, åbne, imødekommende, reele og som aldrig er længere væk end en telefonopringning såfremt der måtte opstå udfordringer eller direkte problemer af træningsmæssig- eller anden karakter. 
 

Design & Opsætning af dette website er lavet af mach01.com - se mere på www.mach01.com ved at klikke her
Smedebakken Kennel & Foder · Pannerupvej 23 · 8520 Lystrup · Tlf. 86 22 80 10 / 22 62 83 21 ·